Trailerlauget af 1986.

______________________________________________________

 

10 års jubilæums generalforsamling i Trailerlauget af 1986 afholdt på Bakkegården hos Familien Juul den 18.oktober 1996  kl. 18.00 (Juul-tid).

Dagsorden ifølge vedtægterne, dvs. først sild & snaps & øl. Derefter seriøs generalforsamling styret af vor faste dirigent og “ostemand” Frode Jakobsen.

 

Beslutningsreferat  :

1) Forslag om oprettelse af en investeringsfond / pengekasse.

Det vedtoges at oprette en investeringsfond / kassefunktion til opbevaring af kontingent-indbetalinger, samt diverse medlemsbøder bestemt af og på generalforsamlingen.

På tilsvarende vis besluttes og godkendes udbetalinger / investeringer også suverænt af generalforsamlingen.

Fonden administreres af den valgte kasserer, som er ansvarlig tilstedeværelsen af de forventede kontingent-kroner samt for fremlæggelse af fuldt revideret regnskab til generalforsamlingen.

Det er legalt for ethvert medlem på et hvilket som helst tidspunkt af året , dog ikke mellem kl 23.00 og 7.00,  at checke laugets kassebeholdning hos kassereren.

 

2) Fastsættelse af medlemskontingent .

Årets kontingent fastsattes til : dkr. 50,00

( Hvilket betyder, at laugets egenkapital pr. 18.oktober 1996 kl  ca. 22.30 burde være :

dkr. 250,00. )

 

3) Investeringsforslag nr.1 i laugets historie .

Det fremsatte forslag om indkøb af et stk. dirigentklokke med indgraveret Trailer Klub Navn  blev vedtaget. Kassereren sørger for dette indkøb inden næste ordinære eller ekstraordinære generalforsamling  ( hvilken der end måtte komme først jf. punkt 5 ).

 

4) Oprettelse af en egentlig bestyrelse for lauget.

For at kunne tage beslutninger ( såvel relevante som irrelevante) ,

for at kunne administrere kassebeholdning og revidere samme , samt

for at sikre referater med såvel vrøvl som guldkorn,

vedtoges følgende sammensætning af laugets bestyrelse i jubilæumsåret gældende frem til næste generalforsamling :

 

Formand :         Ove Juul

Kasserer :         Preben Jakobsen

Sekretær :         Bent Mortensen

Menige medlemmer & fødte suppleanter :

                        Niels Peter Svigerfar Jensen

                        Georg Gammelfar Jakobsen

 

5) Behandling af forslag om optagelse af nyt medlem i lauget.

Prospects : Lars Primdahl ( og fru Else uden taleret ).

Optagelses-kriterier :    

1 ) Medlem af familien.

2 ) Indehaver af bil med autoriseret trækkrog.

3 ) Rettidigt indbetalt depositum ( 1 ks. øl inden genf. ).

4 ) Ønske om optagelse trods manglende indbetaling af depositum.

Opfyldelse af kriterier :

Punkt 1 )           Opfyldt  !!!

Punkt 2 )           ? ( Knoppen bør checkes af sekretæren )

Punkt 3 )           Absolut IKKE opfyldt  !!!

Punkt 4 )           Delvist opfyldt , men kun accepteret pga. generalforsamlingens

                        forståelse , gode vilje og forventningen om lidt køligt depositum på

                        terrassen ved Snareager 38 !!!

                        Se nedenstående konklusion på drøftelsen om medlemsoptagelsen af

                        Fam. Primdahl ,  enstemmigt vedtaget af og på generalforsamlingen.

 


 

Ifølge telefonisk aftale på generalforsamlingen den 18.okt kl. 22.59 blev konklusionen på Fam. Primdahls ønske om optagelse i trailerlauget følgende :

 

“Hvis optagelse i trailerlauget fortsat ønskes, må Fam. Primdahl bekræfte dette ved at indkalde lauget til en ekstraordinær generalforsamling i løbet af sommeren 1997 ( ikke 7. juni !!! ), hvor alle laugets aktive medlemmer har mødepligt og selv skal medbringe  grillmad , hvorimod det påhviler Fam. Primdahl at have griller, grillkul , sprit og deposita ( = øl ) nok ! “

 

Denne extraordinære generalforsamling vil blive afsluttet med :
1) endelig optagelse                              ( hvis der er depositum nok )

2) endnu et års Prospect-periode           ( hvis depositum slipper op ! )

3) afvisning / karantæne på ubestemt tid( hvis ingen depositum ) .

 

 

I (parantes) bemærket ser såvel trailer-laugets aktive medlemmer som de uden taleret frem til den extraordinære generalforsamling med det håb at den første foreningsudvidelse i mere end 10 år kan blive en realitet.