Referat af ordinær generalforsamling i "TraUerlauget af 1986" afholdt lørdag den 9. oktober 1999 hos familien Jakobsen, Horsvangen 9.

 

Valq af dirigent:

Valget af dirigent faldt ikke overraskende på Frode, der i år takkede for valget. Han undlod at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, men glædede sig over igen at få lov til at styre klokkeværket i whiskey-posen.

Formandens Beretning:

Endnu et år er gået og tralier-tavlen fungerer OK - når bare man husker at skrive sig på. Der har ikke været nogen alvorlige tekniske problemer, bortset fra:

- Et sprængt dæk.

- Dårlige trekanter.

- Dårlige vibrationer i støddæmpeme, som er fugtige når traileren står op.

( Bemærk: det er kun støddæmperne, der er fugtige - ikke trekanterne)

Problemerne er alle til at leve med fordi vi, der kender traileren, ved at man kan undgå såvel trekant-problemer og efterdryp fra støddæmperne gennem en hård belastning af traileren. Formanden afsluttede sin beretning med at opfordre til, at vi inden for de næste 15 år påbegynder opsparing til en efterfølger til den nuværende trailer, som netop er fyldt 13 år og er på sit højeste lige nu.

Kassererens beretning:

Kassereren kunne ikke fremvise et regnskab for generalforsamlingen, idet bankforbindelsen ikke har fremsendt konto-udtog som aftalt, men den mundtlige aflæggelse af regnskabet viste en beholdning på kr. 371,- ( Martha ønskede uddybet om det var kr. eller tusinde kr. )

Det virkede lidt uklart, om foreningen udover bank-beholdningen også råder over en kontantbeholdning, der flere gange blev omtalt som. "konens husholdningspenge"

Der var ingen regninger i 1998, mens 2 regninger, på henholdsvis dæk og pære, blev fremlagt og afregnet i 1999.

Kassereren fremførte, at der endnu var kontingent-restancer for året 1999, hvoraf mindst een blev afregnet under generalforsamlingen ( sågar med forudbetaling af kontingent langt ind i det næste årtusind ).

Kassereren ønskede at indskærpe, at kontingentet skal indbetales inden 1. Oktober.

Eventuelt:

Georg blev bemyndiget til på foreningens vegne at anskaffe 2 nye dæk til traileren hos vores faste dæk-leverandør.

Der var modtaget en forespørgsel fra en Hr. Søren Jensen, Ørting Øst vedr. optagelse som passivt I hvilende medlem med ret til deltagelse i generalforsamlingen, dog uden taleret. Behandlingen af forespørgslen mundede ud i et forslag til Hr. Søren Jensen om at indtræde i foreningen som revisor , og i samme forbindelse blev Hr. Jesper Jensen foreslået som 1. Revisor-suppleant.

Der blev nedsat et udvalg, bestående af Margit, Ema og Lilli, som skal tage kontakt til de foreslåede personer, og teste deres kompentance ( specielt indenfor regning og skatteret) og samarbejdsevner.

Testene skal være afsluttede senest den 1, december 1999, og hvis de kan godkendes, vil optagelse kunne ske på normale vilkår i juni 2000. Normale vilkår er naturligvis en grill-aften for hele foreningen løbet af sommeren 2000.

Fam. Primdahl havde fremsendt en klage over, at datoen blev flyttet efter at sidste års generalforsamling havde vedtaget, at datoen for generalforsamlingen altid skal være den første lørdag i oktober. Margit og Bent beklagede at have fremtvunget flytningen, og de overvejer seriøst en kompensation til fam.Primdahl ( noget med mad & rødvin ). Generalforsamlingen slog fast. at den første lørdag i oktober er datoen for afholdelse af generalforsamling, og at der skal mere end tungtvejende grunde til for at flytte datoen.

Dvs i år 2000 er datoen: Lørdag den 7. Oktober ,og da ingen andre ønskede at lægge hus til, bliver det på dirigentens hjemmebane, dvs hos Frode i Hostrup. Sæt derfor allerede kryds i kalenderen nu!

Dirigenten sluttede generalforsamlingen uden at takke for god ro og orden.

Referent: Bent Mortensen