Referat af ordinær generalforsamling i "Tra,ilerlauget af 1986" afholdt lørdag den 14. oktober 2000 hos Frode Jakobsen, Hostrup City.

 

Valg af dirigent:

For første gang i foreningens historie var der opstillet mere en kandidat , idet det nye prospekt-suppleant-emne Jesper Jensen tillod sig at foreslå Lars.

Umiddelbart før kampvalget med hemmelig håndsoprækning trak Lars dog sit kandidatur og sikrede dermed Frode endnu et år med klokkeværket i fløjlsposen.

Frode undlod igen i år at konstatere, om generalforsamlingen var lovligt indvarslet , men takkede for valget.

Formandens Beretning:

Som noget helt nyt havde formanden nedskrevet beretningen på indtil flere sider.

Han tog udgangspunkt i sidste års beretning, som han med egne ord: kunne huske lidt af. Traileren har i år været gennem en større hovedreparation inkl. dækskift, det hele suverænt styret af Georg, der af generalforsamlingen modtog en klapsalve for sin store indsats. Benyttelsen af traileren har igen i år været fornuftig og tidligere problemer synes løst.

Der er således ingen vibrationer ( heller ikke v. 130 km/t ) , ingen efterdryp, faktisk er der kun en tør trekant, som formanden ikke betragter som noget problem.

Kridttavlen fungerer stort set også efter hensigten, for når traileren er væk, står der altid noget krimskrams på tavlen.

Mht. optagelse af nye medlemmer / revisor / revisorsuppleant fik ungdomsudvalget, Margit-­Erna-Lilli, en kraftig opfordring til snarest at få gennemført de to egnethedstest af de'herrer Søren & Jesper Jensen. Oprindelig deadline var 1. december 1999, og det var på en særdeles dyr og meget ekstraordinær dispensation Jesper J. & kone fik lov at prøve-deltage. OG : de normale optagelses-vilkår med sommer grill-aften kan naturligvis ikke fraviges! Formanden undrede sig over at generalforsamlingen i år var indkaldt den anden lørdag i oktober efter sidste års behandling af familien Primdahls klage vedr. datoen for general­forsamlingen, hvor det blev indskærpet, at datoen altid er den første lørdag i oktober. Formanden afsluttede sin beretning med at opfordre lauget til en gigantisk 15 års jubilæumsfest i år 2001.

Kassererens beretning:

I modsætning til i fjor kunne kassereren fremvise konto-udtog fra Jyske Bank med et indestående på Kr. 724,- , hvilket knapt nok kunne dække de aktuelle omkostninger til hovedreparation, dæk, smudstillæg m.m. på i alt Kr. 800,- ,som blev afregnet kontant på generalforsamlingen.

Kassereren virkede højtlydt bekymret ved udsigten til en truende betalingsstandsning og truede med / foreslog en kontingent-stigning for at få lidt i husholdningskassen igen.

Forslaget gik på en fordobling til Kr. 100,- pr. medlem, hvilket affødte en kraftig debat, et par syrlige bemærkninger om kassererens investeringslyst ..... og et par snapse.

Diskussionen mundede ud i et modificeret forslag, hvor kontingent-stigningen kun gælder i år 2001, hvorefter det sættes ned til Kr. 50,- igen fra år 2002.

Dette forslag blev sendt til afstemning - ved hemmelig håndsoprækning - og forslaget blev vedtaget med de hemmelige stemmer 4 mod 2.

Det betyder altså, at kontingentet for år 2001 , forfald den 01.10.2001 er Kr.100,- pr. medlem, mens kontingentet for år 2002, forfald den 01.10.2002 er Kr. 50,- pr. medlem.

Kassereren ønskede som afsluttende bemærkning at indskærpe, at :

Kontingentet skal være indbetalt inden den 1. Oktober.

 

Eventuelt:

Drøftelse af om lauget skulle afholde egentlige bestyrelsesmøder med jævne mellemrum, og i den forbindelse, hvor der var egnede lokaler. Lars & Bent undersøger om Ryans Pub vil være egnet også til dette formål samt ved eventuelle senere generalforsamlinger ( hvis ingen vil lægge hus til , og dirigenten er ude at rejse) og fremskaffer div. prislister til næste generalforsamling.

Derudover var der en række usammenhængende og useriøse forslag , som ikke egner sig til gengivelse på tryk.

 

 

 

Næste års generalforsamling:

Der blev snakket en del om Tårs hos Niels Peter & Karen, og det lød i så fald til at være en fordel at rykke datoen fremad til juli/august, så eventuelle overnatninger kan klares i telt. Men: Der kom ingen konklusion på næste års generalforsamling mht. stedet!

Anden lørdag i oktober fastholdes som tidspunktet, og det gælder stadig, at der skal mere end tungtvejende grunde til for at flytte datoen. Derfor er datoen for vores næste års general­forsamling:

 

Lørdag den 13. Oktober 2001.

Sæt derfor allerede dit kryds i kalenderen nu !

I nødstilfælde har vi en regel, der siger, at hvis ingen ønsker at lægge hus til, skal det være hos dirigenten, men omvendt holder vi normalt heller generalforsamling samme sted to år i træk.

K1.22.41 - efter moden overvejelse og et par store snapse takkede dirigenten for god ro og orden ( gad vide hvor han var henne under generalforsamlingen ).

Referent: Bent Mortensen