Referat af ordinær generalforsamling i “Trailerlauget af 1986” afholdt fredag den 14. oktober 2005 hos Familien Jakobsen, Horsvangen.

 

 

Valg af dirigent :

Kl. 21.30, startede formanden årets generalforsamling og foreslog Frode til dirigent-posten på trods af hans handicap. Han blev enstemmigt valgt endnu en gang, og kunne således åbne årets generalforsamling.

Han var nødt til at få den løse klunk på plads først, men derefter konstaterede han, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, fordi adressen i hvert fald var korrekt.

Formanden fik derefter ordet – for at gå ud sammen med kassereren, hvilket fik forsamlingen til at måbe ( og skåle en gang eller to imens) .

 

Formandens Beretning :

Efter formanden igen havde indfundet sig, blev der byttet lidt pengesedler mellem kasserer og Hr. og Fru formand og tilbage igen: Tilsyneladende var køkkenkassen igen involveret. Hvorefter formanden samlede sig sammen til det væsentlige nemlig den beretning, han påstod at han hentede ( mon han selv havde skrevet den, eller var det hans spindoktor ).

 

Lauget er nu 19 år gammelt og vi ser frem mod 20 års jubilæet i 2006 , hvor der forventes jubilæumssnaps til generalforsamlingen .

Der har været mange positive oplevelser i året. Medlemstallet er steget med 16-17 %, hvilket letter på økonomien, og hvis vi blot kan skaffe et medlem mere bør der være penge nok i kassen til, at vi alle kan komme til Manchester.

Byen blev nævnt da formanden i årets løb havde hørt Margit omtale køkkenkassen overfor et ældre familiemedlem i forbindelse med Helles uddannelse i Manchester, og når man tænker på at trailerlaugets økonomi er en integreret del af valutasamarbejdet med køkkenkassen er  det naturligvis vigtigt at være opmærksom på udviklingen i netop denne kasse, der også finansierer ture til Margarita, Italien samt diverse skiferier.

Det virker også noget mistænkeligt, at kassereren har sat sit hus til salg, kan det have noget med hullet i køkken/trailer-kassen at gøre ?

 

Jesper Jensen blev budt velkommen, optagelsesbetingelserne blev opfyldt ”all inclusivetil  ug med kryds og slange, og han har da virkelig også brugt traileren rigtig meget.

Ellers har der ingen problemer været i år.

Mht klubhus så kiksede det som bekendt i fjor på Grønager, og det ser heller ikke ud til at Horsvangen er et nyt alternativ, derimod bør vi måske dæmpe ambitionerne og leje os ind i Jespers nye skur ?

 

Til slut præsenterede formanden trailerlaugets nye hjemmeside, og generalforsamlingen var virkelig imponerede over det flotte initiativ og store arbejde formanden havde lagt i det.

Han præsenterede selv hele hjemmesiden med bilag og det hele.

Det ser ud til, at vi nu virkelig er på vej  ind i fremtiden.

 

Husk adressen : http://home1.stofanet.dk/trailerlaug1986

 

Tør der være nogen tvivl om, at beretningen blev enstemmigt godkendt.

 

Kassererens beretning :

Kassereren startede med at præsentere forsamlingen for en regning, som han mente skulle dækkes af kassen, da han i sommerens løb havde forsøgt at få fat i traileren, men den var låst inde, hvorfor han måtte leje én til 6 fl.rødvin.

Hvorfor brugte han ikke den nøgle, som alle oprindelige medlemmer af lauget fik udleveret i 1986. Den skulle da nødig være væk, for hvad kan det ikke føre til.

 

Ellers har det været et nemt år ingen udgifter, kun indtægter.

Ialt 700,- ”PP” (”PrebenPenge”), hvorefter kassebeholdningen  i alt udgør 2924 ”PP”.

Han fik så bevilget 24 kr til de 6 fl rødvin , hvorefter beholdningen kører i runde tal.

Der er således snart til en ny trailer, som kassereren konstaterede.

 

Det var ingen grund til kontingentforhøjelse, og kassererens beretning blev enstemmigt godkendt. Han virkede lettet over det og gav straks en kasse øl.  

For en god ordens skyld bemærkes det at :

kontingentet for år 2005-2006 fortsat er kr. 100 for aktivt medlemskab, og kontingentet skal være indbetalt til kassereren inden næste ordinære generalforsamling.

 

 

Udvalgenes beretning / ( Seniorudvalget ) incl Eventuelt  :

Seniorudvalget aflagde stående beretning.

Beklagede at hjemmesiden aldrig kom i gang pga it-problemer.

Hvervekampagne kiksede også pga af aldersgrænsen, mest fordi der var usikkerhed om aldersgrænsen, som ikke kendes, men bør sænkes.

Der har ikke været medlemsfremgang ( stadig kun 2 )

Der vil blive forsøgt julebanko, hvor hovedgevinsten er en købmandskurv fra en ikke-eksisterende købmand. Alle bør møde op og overskuddet går ubeskåret til køkkenkassen.

 

Eventuelt, Diverse og Måske  :

Det nye medlem blev indskærpet reglerne om brug af tavlen, når traileren hentes, dette førte til en ivrig diskussion om kvalitetssikring/ISO-certificering  med beskrivelse af hvordan tavlen håndteres, kridtlængder osv.

Jesper Jensen var meget glad for sit medlemskab og har haft megen glæde af traileren, og vigtigst af alt, han lægger gerne grill osv til endnu en laugfest  ( tidspunktet blev dog ikke nævnt ! ).

Der var forslag fra JJ om at købe TDC aktier på mandag, og hvis det ikke pengene går op skal der blot købes rødvin for resten.

Der blev foreslået at nedsætte et udvalg til investering i ny trailer, samt et festudvalg til jubilæet i 2006, bestyrelsen noterede ønskerne , men der kom ingen konklusion.

 

 

Valg :

Der var genvalg over hele linien. Bestyrelsen vil konstituere sig på næste bestyrelsesmøde.

 

Kl. 22.20 ringede dirigenten generalforsamlingen af .

Han takkede for god ro og orden, men ringede den op igen straks efter for at finde ofrene som værter for næste års jubilæumsgeneralforsamling.

 

Slut :

20 års jubilæums-generalforsamlingen vil foregå den anden fredag i oktober, hvilket vil sige :

 

Fredag den 13. oktober 2006 kl. 19.00

hos Familien Primdahl, Snareager 38.

 

( For de nyeste medlemmer i lauget betyder det, at man skal møde op, når den store viser står på 12-tallet og den lille viser står på 7-tallet )

 

Kl. 22.30 lukkede dirigenten generalforsamlingen, så vi kunne få ost og frugt ( og snaps ). Han takkede for god ro og orden.

 

 

Referent : Skri-Bent-en