Ordinær generalforsamling i “Trailerlauget af 1986”

Fredag den 11. oktober 2019

I ”TrailerTriller Borgen”, c/o Georg Jakobsen, Grønbotoften.

 

 

Formandens åbning af generalforsamlingen :

Formanden åbnede årets generalforsamlingen kl 21:30 med en rystende fortælling om at have mistet sin jakke i Rynkeby. En 100-årig beboer stak i regnens mulm og mørke og midt under arrangementet af med formandens overtøj, men det lykkedes at indhente forbryderen, undgå håndgemæng og indgå et forlig om ombytning.

Først herefter fulgte vi dagsordenen ifølge vedtægterne

 

Valg af dirigent :

Traditionen tro endte det med kampvalg, i år mellem 3 kandidater, og den hemmelige håndsoprækning sikrede Frode, der netop har fejret 1 års bryllupsdag med sin Else, retten til at hive klokkeværket ud af posen og lægge det ved sin Else, der så ud til at nyde at pille ved det.    Skribenten hørte ikke dirigenten takke for valget i år !

 

Valg af skribent :

Det må være et nyere punkt på dagsordenen, men der trænger nok også snart lidt fornyelse på pennefører-pladsen. Der var vist genvalg.

 

Formandens Beretning :

Formanden indledte sin beretning med en gennemgang af referatet fra generalforsamlingen 12-10-2018, der var foreningens 32. års jubilæum, og der var gratis mad, der var kampvalg om dirigentposten mellem Kurt og Frode, og så blev det konstateret at siden 25.års jubilæet var kontingentet fordoblet.

I år var det 10. gang generalforsamlingen blev afholdt i klubhuset på Grønbotoften.

Der var en stor tak til æresmedlemmet for at lægge det fine klubhus til, som han dog ikke fremover vil sponsorere, da lejen er fordoblet.

Foreningens formål udover generalforsamling er at trille lidt med trailer, og foreningen råder nu ikke kun over 2 stk, det ser ud til at juniorudvalget også har fået trillet sig en trailer til, godt hjulpet af kassereren.

Den er ikke på gule plader, næ , faktisk uden plader, men den skulle trille fint efter en havetraktor med lidt lappe- og svejse-arbejde.

Formanden var glad for foreningens mange trailere, da han åbenbart skal bruge mindst 2 trailere for at kunne hente 2 juule-træer, men han konstaterede at vores Lotte-trailer har (haft) problemer med blinklys, pærer og lygteglas vendt på hovedet, så Søren må ikke pille mere ved den nu.

Der var skuffelse over at de aftalte ”opshiningsdage” med trailerne ikke blev afholdt  i løbet af året , og nu  virker det helt uoverskueligt med hele 3 trailere at  samle medlemmer til  denne aktivitet.

Der lægges op til Klimamål frem mod 2030, hvor foreningen skal være CO2 neutral, og det sker bedst ved at undgå brunkål og gule ærter, mens trailerne bør køres med overlæs, fordi det giver færre ture.

Der blev som vanligt ikke afholdt bestyrelsesmøder, men formanden takkede alligevel sin bestyrelse for et godt samarbejde, og sluttede med at opfordre forsamlingen til en skål.

 

Beretningen blev godkendt med applaus.

 

Kassererens beretning :

Formanden syntes det går rigtig godt i foreningen også rent økonomisk.

Kassereren var dog af en helt anden mening.

Foreningens kasse samt den tilhørende køkkenkasse er alvorligt presset, selv Margits håndtaske bliver mindre fra år til år.

Status var en beholdning på 9259,19 DKK, men med bevilgede, ikke-bogførte udgifter til generalforsamlingens mad, lokale, ledningsnet, diverse m.m., samt ikke-tidssvarende kontingent-indbetalinger er underskud på driften uundgåeligt.

En bankerot lurer i 2020.  Det er dystre udsigter (men vi har da nydt det hele indtil nu).

Panikken fik ham til at argumentere for kontingent-stigninger som behandles under indkomne forslag.

 

Beretning godkendt, selvom der blev truet med kontingent-stigning.

 

Seniorudvalgets beretning

Som sædvanligt en stående beretning.

Foreslog som i 2018 at næste års generalforsamling skal starte kl 11:30 med efterfølgende Bakketest i Tirsbæk Bakker om eftermiddagen, da det ikke kunne gennemføres i 2019.

Påskeharen er stadig ikke fundet, selvom mange medlemmer har ledt efter den.

Samarbejde med DORO er indledt med henblik på digitalisering af foreningens seniorer med diverse elektronik som feks GPS, så kan man se hvor trailerne befinder sig, ligesom der kan laves avancerede udlåns- og reparations-statistikker. (uha, de trekanter)

Formanden mente at Lilli og Kurt slet ikke var i USA, men at de var set i Kurt-istan for at lede efter påskeharen.

Den stående og korte beretning blev godkendt.

 

Det virkede lidt telepatisk, da Lilli umiddelbart efter beretningen, ringede op fra Californien, ”just to check”, hun fornemmede åbenbart, der blev talt om dem, men det var vel bare første test af den nye DORO senior GPS phone, som der blev talt om.

 

Juniorudvalgets beretning

Det har været et stille og roligt år.

Et nyt medlem

En ny trailer som dog ikke er beregnet til offentlig vej, men havefræs i Labing og omegn.

Føler sig på juniorernes vegne hetzet omkring økonomien og forsøgte med enkelte bestikkelser at få ændret på foreningens beslutninger

”Ville bare vise at vi var her”, og så skete der ikke mere.

Beretningen blev godkendt.

 

Indkomne forslag  :

Dirigenten mente ikke at det påhvilede ham at læse ”alt det der”, men vi fik dog behandlet alle 3 forslag :

 

1.Forslag (fra kassereren) :

Ens kontingent for alle medlemmer.

Tidligere har fattige studerende uden påhæng fået en stor rabat. Nu har alle arbejde og noget på krogen, så rabatten bør bortfalde.

Forslaget blev vedtaget – dog ikke enstemmigt – enkelte yngre medlemmer undlod at stemme, men de havde heller ikke stemmeret.

Derfor er kontingentet for FY 2019-2020 fastsat til 200 DKK for aktivt medlemskab, som skal være indbetalt til kassereren senest den 1.oktober 2020.

Ellers løber der minusrenter på, og det har foreningen ikke råd til.

 

2.Forslag (fra kassereren) :

Ønske om et nyt ledningsnet til en af vore trailere, så vi kan trille trailer med fuld blus bagud. Prisoverslag ca 300 DKK inkl montering.

Forslaget blev vedtaget.

 

3.Forslag (fra skribenten) :

Ofte er det overladt til skribenten at finde næste års tovholdere til at arrangere årets generalforsamling, så i et forsøg på at lade demokratiet råde eller få frivillige til at melde sig indeholdt forslaget 3 alternativer :

A)     Lade Kurt & Lilli arrangere den, evt med hjælp fra en Jensen

B)      Lade Brdr. Jensen arrangere den, evt med hjælp fra Kurt & Lilli

C)      Lade juniorudvalget arrangere den, evt med hjælp fra en senior.

Forsøget med at aktivere juniorudvalget lykkedes ikke, sikkert pga en generende kontingent-stigning

Forslaget blev ikke vedtaget, men efter en del diskussioner seriøse og useriøse, meldte Brdr. Jensen sig som frivillige arrangører. Det må anerkendes med stor respekt.

Efterfølgende - uden om generalforsamlingen og med fare for idømmelse af karantæne eller eksklusion - har Skribenten haft kontakt med Lilli, Søren og Jesper, hvilket var ganske vanskeligt, Jesper er i Dubai og Lilli er i Kurtistan(?), men Søren kunne træffes i 7120.

Det virker urimeligt at Jesper & Tina allerede igen i 2020 skal stå for arrangementet, da de stod for det i fjor. Vi skal skiftes nogenlunde rimeligt, så med indhentede tilsagn fra Lilli, Søren og Jesper med påhæng (ikke trailere) er arrangørerne derfor :

Lilli & Kurt + Søren & Lotte med Jesper & Tina i reserve.

 

Eventuelt  :

Intet.

 

Valg til bestyrelse, revisor og revisorsuppleant :

Der var genvalg til hele bestyrelsen, revisor og suppleant.

Konstituering sker som vanligt på førstkommende bestyrelsesmøde, der ikke afholdes.

 

Kontingent 2019-2020 :

200 DKK for aktivt medlemskab, som skal være indbetalt til kassereren senest den 1.oktober 2020.

 

Afslutning :

Tænk en gang :

I 2019 lukkede dirigenten generalforsamlingen uden tak for god ro og orden, men dog med en skål.

 

Næste år :

 

Grønbotoftens Fælleshus / Trailer Trille Borgen er fortsat vores foretrukne lokalitet, hvis det er muligt, og datoen er naturligvis 2. fredag i oktober :

 

Fredag den 9.oktober 2020 kl. 18:30

 

Næste års tovholdere er Lilli & Kurt + Søren & Lotte med Jesper & Tina, som suppleanter, hvis der skulle komme forhindringer for en af tovholderne.

 

Referent : Skri-Bent-en


 

Bilag 1.

Oversigt over værtskaber for den ordinære generalforsamling i ”Trailerlauget af 1986”

 

10.          1996       Familien Juul, Bakkegården

12.          1998       Familien Mortensen, Grønager

13.          1999       Familien Jakobsen, Horsvangen

14.          2000       Dirigent Jakobsen, Hostrup

15.          2001       Familien Jakobsen, Horsvangen

16.          2002       Familien Primdahl, Snareager

17.          2003       Familien Juul, Bakkegården

18.          2004       Familien Mortensen, Grønager

19.          2005       Familien Jakobsen, Horsvangen

20.          2006       Familien Primdahl, Snareager

21.          2007       Familien Lange & Jensen, Bjerreager

22.          2008       Familien Juul, Bakkegården

23.          2009       Lilli Mortensen, Lido Allé 19, DK-7100 Vejle , DENMARK

24.          2010       Klubhuset ,Grønbotoften

25.          2011       Klubhuset ,Grønbotoften, Lars & Else            + Preben & Margit

26.          2012       Klubhuset ,Grønbotoften, Ove & Erna           + Bent

27.          2013       Klubhuset ,Grønbotoften, Lars & Else            + Lilli & Kurt

28.          2014       Klubhuset ,Grønbotoften, Jesper & Tina       + Søren & Lotte

29.          2015       Klubhuset ,Grønbotoften, Preben & Margit + Bent

30.          2016       Klubhuset ,Grønbotoften, Ove & Erna           +  Lars & Else

31.          2017       Klubhuset ,Grønbotoften, Lilli & Kurt             + Søren & Lotte

32.          2018       Klubhuset ,Grønbotoften, Preben & Margit + Jesper & Tina

33.          2019       Klubhuset ,Grønbotoften, Ove & Erna           + Bent

34.          2020       Klubhuset ,Grønbotoften, Lilli & Kurt             + Søren & Lotte

 

 

Laugets WebAdresse  : http://ojuul.dk/trailerlaug/